Ritzau erfarer, at regeringen med statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) i spidsen på et pressemøde fredag middag vil præsentere en togfond på 27 milliarder kroner.
Dermed er regeringen klar med et initiativ, som vil få betydning for tusindvis af togpassagerer, og som samtidig vil imødegå kritikken af, at den vækstplan, som Helle Thorning-Schmidt præsenterede tidligere på ugen, gik imod regeringens grønne profil.
De mange penge skal konkret bruges til blandt andet at elektrificere jernbanenettet og på at gennemføre den såkaldte timemodel mellem København-Odense-Aarhus-Aalborg.
Dermed vil det fremover være muligt at køre fra København til Aarhus på to timer og København til Aalborg på tre timer. Forbedringerne af den mest trafikerede togstrækning i Danmark skal få flere danskere til at droppe bilen og flyet og tage toget i stedet.
Den manglende elektrificering af jernbanenettet har i årevis plaget den danske togtrafik og tvunget DSB til at køre med problemramte og forurenende dieseltog.
De skandaleramte IC4-tog vil fortsat køre, indtil elektrificeringen er gennemført i løbet de næste 15 år.
Regeringens mål er, at investeringerne fra den nye togfond skal give hurtigere tog og samtidig reducere udledningen af CO2.
Der er ifølge Ritzaus oplysninger tale om nye penge, og et resultat af serviceeftersynet af Nordsøolieaftalen, som regeringen igangsatte sidste år.
I regeringen betragter man investeringerne fra fonden som "et markant" investeringsløft, der vil løbe over flere år.
Det står endnu ikke helt klart, hvordan regeringen skaffer de mange penge fra Nordsøen, men der er formentlig tale om øget skat på mindre olieselskaber.
I forbindelse med præsentationen af "Vækstplan DK" kom det frem, at regeringen vil lade A.P. Møller-Mærsk, Shell og Chevron slippe for højere skat på indtægterne fra Nordsøen.
Til gengæld får andre olieselskaber i Nordsøen hævet deres lavere skat, så de fremover skal betale det samme som de tre store selskaber i Dansk Undergrunds Consortium (DUC).
De danske virksomheder slipper til gengæld for at betale over 10 milliarder kroner i energiafgifter frem mod 2020. Det skal være med til at styrke virksomhedernes mulighed for at konkurrere med udlandet og skabe danske job.
De lavere energiafgifter har ført til kritik fra miljøorganisationer og Enhedslisten, som mener, at vækstplanen går ud over miljøet.
Ifølge beregninger fra Klima- og Energiministeriet vil regeringens vækstplan øge CO2-udledningen med 0,4 millioner ton i 2020. En elektrificering af jernbanenettet vil måske kunne ændre på det regnestykke.