Norman et skridt nærmere OL

Den fynske cykelrytter Lasse Norman Hansen nærmer sig næste års OL, da han lørdag nat vandt anden afdeling af World Cuppen i omnium i New Zealand.

Lasse Norman Hansen havde et godt udgangspunkt med en en andenplads efter lørdagens tre afdelinger, og han erobrede føringen efter søndagens første afdeling, 1000 meter på tid - og holdt herefter føringen hele vejen, skriver feltet.dk.

Og sejren i nat er et stort skridt i retning mod næste sæsons altoverskyggende mål - OL i Brasilien.

I 1000 meter på tid blev Norman nummer fire med tiden 1.03,596. Flyvende omgang gav en 10.-plads i 13,335 sekunder. Det var nok til, at Norman holdt føringen med to point ned til britiske Chris Latham og fire til sydkoreaneren Sang-Hoon Park, skriver cykel-sitet.

I det afsluttende pointløb øgede fynboen føringen til Latham og vandt tre af de første syv spurter, og i sidste halvdel af løbet vandt han yderligere to spurter og en omgang på feltet.

I Brasilien skal Lasse Norman Hansen forsøge at forsvare den guldmedalje, han erobrede- også i omnium - i 2012.

Sådan blev det endelige resultat:

1 Lasse Norman Hansen - Danmark 208
2 Christopher Latham - Storbritannien 188
3 Glenn O'Shea - Australien 165
4 Sang-Hoon Park - Sydkorea 157
5 Kenny De Ketele - Belgien 155
6 Thomas Boudat - Frankrig 148
7 Nicholas Kergozou - New Zealand 142
8 Lucas Liss - Tyskland 141
9 Juan Esteban Arango - Colombia 131
10 Liam Bertazzo - Italien 123
11 Gael Suter - Schweiz 117
12 Artyom Zakharov - Kasakhstan 105
13 Gideoni Monteiro - Brasilien 98
14 Kazushige Kuboki - Japan 89
15 Tim Veldt - Holland 76
16 Remi Pelletier-Roy - Canada 70
17 Chun Wing Leung - Hong Kong 63
18 Andrey Sazanov - Rusland 59
19 Ignacio Prado - Mexico 34
20 Jacob Duehring - USA 16
21 Vadim Shaekhov - Usbekistan -28

Kilde: Feltet.dk

 

 

Oversigt

    Oversigt