Nørre Aaby - valgtemaer

-

-

Deltag i debatten om valget i Nr. Aaby


For første gang i mands minde er der spænding og egentlig kamp om taburetterne i Nørre Aaby. Borgmesteren går af, og mange af de store stemmeslugere har valgt ikke at genopstille.


Nørre Aaby kommune har ellers tradition for fredelige valg. Torben Knudsen har siddet lunt på borgmesterposten i fire perioder nu, og det skyldes ikke mindst, at Socialdemokratiet ikke har været specielt ivrige efter en borgmesterpost.


Det er de nu med spidskandidat Anders Josefsen. Han er lidt kendt via medierne, da han ofte er forsvarer i retsager med udlændinge. Han er en af de få advokater, som har udlændingeret som speciale. Josefsen har været involveret i flere udvisningssager og er røget direkte ind som socialdemokratiets borgmesterkandidat i Nørre Aaby.


Diskussion om udlicitering
Der har ikke været de helt store politiske uenigheder i løbet af de sidste fire år. Men udlicitering af kommunale opgaver er naturligvis også i Nørre Aaby et emne, der kan diskuteres livligt mellem de politiske partier.


To socialdemokrater, to venstrefolk og så et medlem fra liste T, (der er afgået ved døden) er ikke på stemmesedlen i år. Det betyder, at der faktisk er tæt ved 1000 stemmer, der \"svæver\" i forhold til 1997. Ialt plejer cirka 3000 at stemme i kommunen.


Efter kommunalvalget i 1997 blev der således lavet et bredt forlig, hvor Venstre (5 mandater), Socialdemokratiet (5 mandater) og den tværpolitiske liste (3) har delt de store formandsposter imellem sig. Tilbage i kommunalbestyrelsen er der så en enkelt radikal og et enkelt medlem fra Dansk Folkeparti.


Konstitueringen gælder dog alle fem partier.


Skatteprocent: 2000: 21,20 - 2001: 21,20


Tilbage til hovedsiden om Nørre Aaby

Oversigt

    Oversigt