Nr. Broby: 18-årig fængslet for bankrøveri

En ung mand fra Faaborg er blevet fængslet for medvirken til røveri.

Han fik tre måneder på fri fod efter røveriet mod Sparekassen Faaborg i Nr. Broby den 29. maj i år. Nu er han anholdt og mistænkt for at spille en rolle i forhold til bankrøveriet.

Han er den anden anholdte i sagen. Allerede kort tid efter røveriet blev en 16-årig dreng taget af politiet på stier bag banken. Han havde en kniv på sig.

Røveriet gav 77.000 i udbytte.

Ved grundlovsforhøret blev den 18-årige varetægtsfængslet i fire uger. Det er ikke muligt at få flere oplysninger i sagen, da den blev holdt for lukkede døre af hensyn til efterforskningen.