Nu er der nyt om coronasituationen i Danmark

Du kan følge pressemødet om coronasituationen i Danmark fra klokken 10.00.

Onsdag formiddag er der nyt om, hvordan coronavirus skal håndteres i Danmark hen over sommeren.

Statsminister Mette Frederiksen (S) afholder pressemøde i Statsministeriet klokken 10.00. Det kommer til at handle om “coronastrategien i de kommende måneder”.

Det er uvist, hvem der deltager i pressemødet.

De seneste uger har smitten været stigende landet over, men stigningen er størst i København.

På landsplan er 2.141 personer registreret smittet med coronavirus det seneste døgn. Da pandemien var på sit højeste i vinter, blev over 40.000 danskere dagligt registreret smittet med coronavirus.