Nu kan du stemme: Hvem har det mest fantastiske fællesskab?

Ti nominerede fynske fællesskaber er fundet. Nu er det op til dig at finde vinderen og modtageren af 50.000 kroner. Stem på din favorit via SMS

Engagement og mangfoldighed strømmer gennem de ti fynske fællesskaber, som nu har chancen for at vinde konkurrencen om at blive årets "Fantastiske Fællesskab".

Men kun ét fællesskab kan vinde titlen og de medfølgende 50.000 kroner.

TV 2/Fyn har sammen med de øvrige TV 2-regioner i Danmark sat sig for at fejre alt det, vi har sammen, og at finde det allermest fantastiske fællesskab.

Efter en nomineringsrunde, hvor mere end 150 gode fællesskaber har meldt sig, skal vinderen i den fynske region nu findes. En åben SMS-afstemning afgør sagen.

DE NOMINEREDE ER:

Vær med til at bestemme

TV 2/Fyn har produceret ti små portrætfilm af de nominerede fællesskaber, som du kan bruge til at finde din favorit.

Alle ti film kan ses på en samlet oversigt på adressen www.tv2fyn.dk/ff. Filmene vises også enkeltvis i afstemningsperioden i dit fjernsyn, på Facebook og på Instagram. 

Vi opfordrer alle til at gå ind og se de ti film og deltage i afstemningen via SMS. Og du er også meget velkommen til at dele din favorit med andre. Du kan afgive din stemme fra den 3. september og indtil den 23. september.

Hvem der vinder prisen, offentliggøres fredag den 28. september i forbindelse med en festlig prisoverrækkelse på direkte tv på et særligt sted på Fyn, som summer af fællesskab. Derefter bliver der åbnet op for en landsdækkende afstemning blandt de otte finalister fra alle landets regioner.

Vinderen fra den fynske region har chancen for at vinde yderligere 100.000 kroner i landsfinalen.

Samtlige af Danmarks otte TV 2-regioner er med i Fantastiske Fællesskaber, og projektet støttes af Lokale- og Anlægsfonden og Tuborgfondet. De har gjort det muligt at løfte projektet til at være landsdækkende og samtidig sikre en stor gennemslagskraft i alle dele af landet.

Oversigt

    Oversigt