Ny aftale for Odense Teater

Odense, Ålborg og Århus landsdelsscener underskrev onsdag en fælles aftale med Kulturministeriet. Den sikrer de økonomiske rammer for teatrene de næste fire år. 20 millioner kroner om året giver staten til driften af Odense Teater.

-

Aftalen, der gælder fra 2003-2006, omfatter blandt andet samarbejde mellem de tre scener, en særlig forpligtelse overfor børn og unge, og flere midler til vedligeholdelse af de historiske bygninger. For Odense Teater er vedligeholdelsestilskuddet fire millioner kr. for perioden.

Nye abonnementer
Der skal endvidere eksperimenteres med nye salgsformer. Kulturminister Brian Mikkelsen udtaler: \"Vigtigt er også forsøget med nye former for salgsarbejde, der i aftaleperioden erstatter den generelle abonnementsordning. Jeg ser meget gerne selv en permanent modernisering af den nuværende abonnementsordning.\"

Oversigt

    Oversigt