Ny busrute over Storebælt

Thinggaard Ekspresbusser åbner 1. november en ny fjernbusrute fra Jylland til København. Fra stoppestedet i Odense vil det koste 130 kroner at køre til København.

Billigere - men langsommere end DSB

Thinggaard Ekspresbusser åbner 1. november en ny fjernbusrute fra Jylland til København. Fra stoppestedet i Odense vil det koste 130 kroner at køre til København.

To gange om dagen vil Thinggaard Ekspresbus stoppe i Odense. Stoppestedet bliver mellem Motorvejen og Svendborgvejen i Odense. Prisen bliver konkurrencedygtig sammenlignet med DSB. En billet fra Odense til København kommer til at koste 130 kr, hvor det koster 178 kr. med tog. Stoppestedet i København bliver Sjælør S-Station.

Til gengæld tager rejsen 2 timer med Thingaards busser mod halvanden time med DSB. Og så er der langt færre busafgange end togafgange. Fra Odense afgår der tog hver halve time med kurs mod hovedstaden. Med bussen vil der kun blive en afgang kl. 13.35 og igen 17.25.

Bussselskabet forventer, at mange fynboer vil bruge busserne som alternativ til både togene og bilerne.

"Mange fynboer vil med fordel kunne benytte vores ruter, ikke bare til København, men også til hele 10 jyske byer", siger Erik Boll, der er talsmand for Fjernbusforeningen.

Mod Jylland kører de to busruter begge til Vejle. Herfra kører den ene mod Holstebro, mens den anden rute har endestaion i Nykøbing Mors.

Thinggaard busser har vundet retten til fjernruterne ved en licitation, der blev afholdt af trafikselskabet Storebælt. Betingelsen for fjernruten er, at store dele af ruten skal gå uden om strækninger, hvor der kører tog.

Thinggaard Ekspresbusser lader sig ikke skræmme af, at en anden fjernrute, drevet af Sønderjyske Busrejser, har store problemer med at få ruten over Storebælt til at løbe rundt.

Foreløbig er ruterne et forsøg, der skal køre indtil år 2004.

Oversigt

    Oversigt