Ny flyrute fra januar: Odense - London

Fra januar næste år kan fynboer og andre interesserede flyve til London direkte fra Odense Lufthavn. Bag den nye lavprisrute står det engelske selskab Wiggins Group.

Måske snigpremiere op til julehandlen

Fra januar næste år kan fynboer og andre interesserede flyve til London direkte fra Odense Lufthavn. Bag den nye lavprisrute står det engelske selskab Wiggins Group.

Fra januar 2001 vil en Boeing 737 tre gange om ugen lette fra Odense Lufthavn med kurs mod Manston 100 km fra London. Charterflyet har plads til 110 passagerer. Prisen for turen er stadig en hemmelighed, men Wiggins Group og datterselskabet Planestations danske direktør Thomas Göbel siger, at prisniveauet vil være konkurrencedygtigt. Flyselskabet RyanAir flyver i forvejen fra Århus til London for cirka 700 kr., så prisen vil nok ikke ligge væsentlig over dette beløb.

Wiggins Group har besluttet først at starte den ordinære drift til januar, men direktøren åbner en dør på klem for en lille tyvstart i december.

"Der er 50 procents chance for, at vi kan sende fynboerne på juleindkøb i London. Vi undersøger i øjeblikket om det vil være muligt at lave et par ekstraordinære afgange i løbet af december", siger Thomas Göbel.

Udover den nye charterrute vil Planestation også åbne en rute med luftfragt fra Beldringe i det nye år. Allerede til november går virksomeheden i gang med at opføre en fragtterminal på 2000 kvadratmeter og en flytermnal på 18.000 kvadratmeter.

Oversigt

    Oversigt