Ny happening af Galschiøt

Kunstneren Jens Galschiøt har sendt sin seneste skulptursamling "Kogalskab" til WTO møde i Hongkong. En ni meter høj kæmpevægt, en tre meter høj fed kvinde og 20 skulpturer af udhungrede afrikanske børn skal sætte et kritisk blik på uligheden mellem den rige og den fattige verden.

En guldkalv i Belgien

Jens Galschiøt er netop vendt hjem fra Belgien, hvor han satte en otte meter høj guldkalv op foran flere banker i Gent. Det skulle sætte fokus på uetiske investeringer. Den 8. December tager kunstneren sammen med en gruppe fra Mellemfolkeligt Samvirke og en TV-dokumentarist til Hongkong for at demonstrere til verdenshandelsorganisationen WTOs topmøde.

Fokus på uligheden

En af skulpturerne der vises i Hongkong er en ni meter høj vægt med en udstoppet ko i den ene arm og 5 udhungrede afrikanske børn i den anden. Den skal illustrere, at den rige verden bruger fem gange så mange penge på at støtte eget landbruget, end de bruger i den tredje verden. En skulptur af en fed dame på skuldrene af en afrikansk mand og 20 udsultede afrikanere udstilles også i Hongkongs Victoria Park.

Oversigt

    Oversigt