Ny lystbådehavn i Lundeborg trækker allerede

Den er ikke officielt indviet, men der er allerede givet indsejlingstilladelse til de første både i den nye lystbådehavn i Lundeborg. Her er 90 nye bådpladser klar, og 25 af pladserne er der allerede betalt indskud for.

-

Den er ikke officielt indviet, men der er allerede givet indsejlingstilladelse til de første både i den nye lystbådehavn i Lundeborg.

Her er 90 nye bådpladser klar, og 25 af pladserne er der allerede betalt indskud for.

Omkring 46 har i alt meldt sig som interesserede i en fast bådplads, fortæller formanden for Miljø- og teknikudvalget Torben Lønberg (S).

Det gik stærkt
Kommunalbestyrelsen i Gudme tog beslutningen om at udvide havnen i starten af året, og defter gik det stærkt med at få den bygget.

Kommunen lavede en omvendt licitation og henvendte sig til tre virksomheder med projektet, fortæller medlem af Teknik- og Miljøudvalget, Jens Munk (O).

\"Vi har så mange penge, hvad kan vi få\", lød opgaven.

Penge fra EU
Havnen har kostet 9,3 millioner kroner at bygge.
De knap 4 millioner er kommet fra EUs mål-2-midler, omkring 800.000 er betalt af Indenrigsminsteriet, og kommunen regner med, at der kommer cirka halvanden millioner ind på indskud fra folk, der ønsker en fast bådplads.

De resterende godt 3 millioner kroner har Gudme Kommune betalt.

Populære bådpladser
Der er efterspørgsel efter bådpladser i det for sejlere så populære sydfynske område, så udvidelsen i Lundeborg falder på et tørt sted i det våde element.

Udover den nye lystbådehavn har Lundeborg Havn, der ejes af fiskerne, plads til mellem 40 og 60 både.

Se mere på TV 2/Fyn 19.30

Oversigt

    Oversigt