Ny madfestival i Odense

SPIS! er navnet på en ny madfestival i Odense, der vil sætte kvalitet og smag i højsædet henover fem dage forskellige steder i hele byen i september 2015.

Målet med SPIS! er at sætte kvalitet og smag i højsædet og samtidig hylde de forskellige aktører indenfor den gode mad: Leverandører, madhåndværkere og odenseanske restauratører.

Endnu et mål er - som det udtrykkes - at styrke danskernes madmod, gøre dem til kreative, bevidste forbrugere, som værdsætter sæsonernes skiften og autentiske råvarer.

Masser af events

Det sker gennem en række events rundt omkring i Odense i dagene 9. - 13. september, hvor der blandt andet holdes kokkeworkshops for børn og voksne, inspirerende foredrag, , rundvisninger hos gastronomiske foregangsmænd, madfilm, koncerter, fællesspisninger og meget andet.

Et af højdepunkterne bliver SPIS!-madmarked på Flakhaven 12. september, hvor man kan møde nogle af de førende fynske og danske fødevareproducenter og andre kvalitetsbevidste aktører indenfor gastronomien.

Der skal bestilles billet til de forskellige events. Det kan ske på SPIS!?s hjemmeside, og man følge arrangementet både på facebook og instagram.

Oversigt

    Oversigt