Ny roman om ømtåleligt emne

Irma Lauridsen er kendt som en flittig brevkasseredaktør på Ugeavisen i Odense og flere ugeaviser i Jylland. I dag udkommer "Kære fremmede", Irma Lauridsens syvende roman

Brevkasseredakør udgiver kærlighedsroman

Irma Lauridsen er kendt som en flittig brevkasseredaktør på Ugeavisen i Odense og flere ugeaviser i Jylland. Alligevel får hun også tid til at passe sit omfattende forfatterskab. I dag udkommer "Kære fremmede", Irma Lauridsens syvende roman

"Kære fremmede" er en roman om den helt store kærlighed. Men samtidgig om det svære i at møde kærligheden, når man i forvejen er gift. Pludselig opstår kærligheden. I "Kære fremmede" sker det mellem Lee og Thomas i et supermarked. Begge ved de, at deres liv er forandret, de er besat af hinanden.

Men deres kærlighed er ikke enkel. Begge lever i familier i forvejen, og bogen handler om valget mellem familierne eller den store kærlighed.

Irma Lauridsen har selv været ude for et lignende forløb, men "Kære fremmede" handler ikke om hende selv.

Bogen handler om et ømtåleligt emne. Skal man bøje sig for den store kærlighed, eller skal man ofre kærligheden for sin familie, karriere og børnene?

Irma Lauridsen giver ikke noget entydigt svar i sin roman, men hun mener ikke nødvendigvis, at den person der forlader sin familie og børn for den store kærlighed er skurken.

"Det er modigt at vælge den store kærlighed, også selvom den helt sikkert rummer smerte, når man forlader sin familie", siger Irma Lauridsen.

"Den person, der forlader sin familie er ofte det største offer. Den efterladte får omsorg og opmærksomhed fra omverdenen, mens den person der følger sin kærlighed, bliver betragtet som egoistisk", fortæller Irma Lauridsen.

"Kære fremmede" er en bog om kampen for at finde lykken, når betingelserne er sværest.

Se interview med Irma Lauridsen fra TV 2/FYNs studie onsdag

Læs et UDDRAG AF "KÆRE FREMMEDE"

Oversigt

    Oversigt