Ny spillerprofil til Marienlyst Volley

Det er Danmarks pt bedste spiller, der tirsdag skrev under på en kontrakt med Marienlyst Volley. Brasilianeren Geovan Santos skal være med til at forbedre denne sæsons skuffende fjerdeplads.

Den 27-årige brasilianer skifter fra Gentofte, som han blev danske mestre med i år. Samtidig blev han for andet år i træk, kåret som elitedivisionens bedste spiller.

- Det er virkelig et scoop for os, at dette er lykkedes, siger Jens Gantriis, der er direktør i Marienlyst Volley.

- Han skal ikke gøre det alene, men sammen med andre forbedringer, skal han være med til at sikre, at vi genvinder Danmarksmesterskabet næste sæson, siger sportschef Jesper Hansen til TV 2/FYN.

Læs mere på Marienlysts hjemmeside

Oversigt

    Oversigt