Ny sponsor: Slut med giraf-øl i Odense Zoo

Carlsberg overtager sponsoratet fra Royal Unibrew i Odense Zoologiske Have.

Carlsberg Danmark er blevet en del af flokken i Odense Zoo.

Med en nye treårig partnerskabsaftale sætter Odense Zoo og Carlsberg nu endnu mere fokus på grøn omstilling, miljø og naturbevarelse, oplyser Carlsberg, der overtager sponsoratet fra Royal Unibrew (Albani), der ellers blandt andet er kendt for sine giraføl.

Det betyder blandt andet, at det fremover er Carlsbergs øl og sodavand, der er på hanerne i Odense Zoo. Men den nye partnerskabsaftale giver også mening på mange andre områder, siger Bjarne Klausen der er direktør i Odense Zoo:

- Både Odense Zoo og Carlsberg Danmark arbejder målrettet med bæredygtighed. Carlsberg via deres ambitiøse bæredygtighedsprojekt ”Together Towards Zero” og Odense Zoo via vores engagement i forskning i dyre- og naturbevarelse og vores kamp for dyrenes og naturens mangfoldighed. Derfor er partnerskabet et perfekt match og et samarbejde, hvor vi sammen kan gøre en forskel, siger Bjarne Klausen.

Også hos Carlsberg er der glæde over den nye partnerskabsaftale og bryggeriet er således klar til at åbne for alle hanerne.

For at fejre aftalen lanceres en kampagne med Carlsberg i detailbutikker og supermarkeder på Fyn og i trekantområdet, hvor man kan vinde billetter til Odense Zoo via butikkernes facebooksider.
 

Oversigt

    Oversigt