Ny start til Vollsmose

På sit første officielle besøg i Vollsmose siden sin udnævnelse til By- og Boligminister, kom Lotte Bundsgaard på ingen måde tomhændet. Med sig havde hun en check på 125 mio. kr til forbedringer i den udskældte bydel.

Kvarterløft skudt i gang mandag

På sit første officielle besøg i Vollsmose siden sin udnævnelse til By- og Boligminister, kom Lotte Bundsgaard på ingen måde tomhændet. Med sig havde hun en check på 125 mio. kr til forbedringer i den udskældte bydel.

Der var musik, tivoli, rundvisninger og flere officielle taler, da Kvarterløft officielt blev skudt i gang mandag eftermiddag.

By- og boligminister Lotte Bundsgaard var mødt op i Center Øst for at overrække Odenses Borgmester Anker Boye en check på 125 mio. kr. Mange hundrede beboere var frem for at overvære ceremonien i Center Øst.

De mange penge skal gå til forbedringer af bygningerne og udenomsarealerne i forskellige dele af Vollsmose.

Og festen slutter slet ikke mandag - for over de næste syv år kan Vollsmose se frem til at modtage omkring 600 mio. kr. til forbedringer af de udslidte boligblokke, og til skabelse af et miljø, der kan få vendt den kedelige udvikling i byområdet.

Oversigt

    Oversigt