Man siger, at "lige børn leger bedst", og måske er det derfor, at vi i stadig højere grad klumper os sammen med dem, vi ligner.
En ny undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) viser, at de danskere som tjener mest, i stigende grad klumper sig sammen i særlige kvarterer. Samme tendens ses i lav- og mellemindkomstgrupperne.
Det har især konsekvenser for folkeskolen. Hvor fire ud af ti skoler for ti år siden havde elever fra alle indkomstgrupper, gælder det i dag kun 27 procent af skolerne.
- Det kan betyde, at vi ikke ser andre end dem, der ligner os selv. Risikoen er, at det rammer den indbyrdes forståelse for hinanden på tværs af socialgrupper. Skræmmeeksemplet er USA, hvor den sociale opdeling har ført til en udbredt polarisering, siger direktør Lars Andersen fra AE.
Ses overalt i landet
Tendensen til, at vi klumper os sammen ses mange steder i landet. Også i Odense, som ligger på tredjepladsen over de ti kommuner, hvor forskellen mellem den disponible indkomst i det fattigste og rigeste sogn er størst.
Den gennemsnitlige årlige disponible indkomst i Hunderupkvarteret (Thomas Kingos Sogn) er på 425.078 kroner og dermed 2,6 gange højere end i Vollsmose Sogn. Det er en stigning på 15,8 procent i forhold til 2010.
Udviklingen afspejler sig på skolerne. Hvor lige knap halvdelen af skolerne i Odense for ti år siden var "blandede" med elever af forældre fra forskellige indkomstgrupper, så er det i dag kun knap 38 procent af skolerne, som kan kalde sig "blandede".
- Det er naturligt, at vi gerne vil bo sammen med folk, som ligner os selv. Det ser man også i udlandet og i indvandrermiljøer. Men når det er sagt, så er det altså utrolig vigtigt, at børn ser og oplever hinanden på tværs af sociale skel, siger den radikale børn- og ungerådmand Susanne Crawley.
- Nogle bliver direktører, andre journalister eller ledende embedsmænd. Hvis man senere i livet skal træffe beslutninger for samfundet, er det vigtigt, at man har set hinandens madpakker og oplevet sociale forskelle.
Rådmanden mener dog også, at Odense "godt kan være sig selv bekendt i forhold til andre sammenlignelige kommuner", - ikke mindst Århus, hvor der er langt færre blandede skoler end i den fynske hovedstad.
- Når det så er sagt, springer det klart i øjnene, at Hunderup og Vollsmose skiller sig voldsomt ud som de to sogne, som har skoler, som er allermindst blandede. Derfor er det vigtigt, at vi i vores boligpolitik gør alt, hvad vi kan for at skabe blandede boligområder.
- Det er jo netop dét, vi er i gang med i forhold til Vollsmoseplanen, hvor vi med nedrivningerne og genopbygningen forsøger at få en anden beboersammensætning.
- Men det er også vigtigt, at boligselskaberne er på dupperne i forhold til at bygge almennyttigt i områder som for eksempel Hunderup. Det kan være byggerier af lejligheder på ledige grunde eller eller ombygning af en stor villa, siger rådmanden.
Tendens ses overalt
Tendensen til "klumpspil" i bestemte områder ses også i Middelfart, hvor andelen af blandede skoler er faldet fra omkring 50 procent for ti år siden til nu kun at udgøre 21 procent.
Kommunens rigeste borgere bor i Strib Sogn, hvor den gennemsnitlige disponible indkomst er på 403.945 kroner, mens de fattigste bor i Ejby Sogn, hvor folk i snit tjener 240.545 kroner.
Til gengæld kan Ejby imodsætning til Strib tilbyde borgerne en "blandet" skole, fordi alle indkomstgrupper er repræsenteret blandt eleverne.
Den konservative byrådspolitiker i Middelfart Morten Weiss-Pedersen mener dog ikke, at forældrenes indkomst er relevant i forhold til kvaliteten af undervisningen.
- Det, der betyder noget for indlæringen, er lærernes evne til positivt/negativt at skabe relationer. Det har man forstået i Ontario i Canada, hvor løfteevnen på alle skoler er steget uanset forældrenes indkomst.
- Ønsket om at blande elever ikke blot i forhold til etnicitet, men også på indkomst er for mig at se ene og alene ideologisk begrundet og vil smadre det frie skolevalg og give privatskolerne endnu mere vind i sejlene, fortæller Morten Weiss-Pedersen.
Han mener, at udviklingen er en logisk konsekvens af den stigende velstand.
- Vi er kun glade for tilflyttere som tjener godt og betaler topskat. At flere får råd til at slå sig ned i for eksempel Strib, ser jeg som logisk konsekvens af, at velstanden i Danmark er stigende og at vi har en voksende middelklasse. Deres indkomster bidrager med flere skattekroner til kommunekassen og dermed bedre velfærd og bedre skoler.
- Jeg vil gerne lokalt løfte vores lokale folkeskole, men det gør man ikke ved at eleverne fordeles anderledes, men ved at styrke fagligheden. En faglig stærk folkeskole er den bedste garant til at sikre lighed imellem elever fra alle miljøer, siger Morten Weiss-Pedersen.
Mens skellene mellem rig og fattig bliver større, så falder andelen af fattige børn i Danmark. Her kan du se kortet over, hvor der bor flest fattige børn på Fyn.