I det fynske folks tjeneste

Ny VHF-mast i det Sydfynske Øhav

-

-

Lyngby Radio har netop etableret en ny VHF-station i det Sydfynske Øhav. Hermed tilgodeses den stadig stigende trafik af fritidsbåde i området, oplyser TDC.

Den nye arbejdskanal for området er VHF kanal 1, men masten indeholder selvsagt også kanal 16 og DSC-kanalen 70 samt en kanal for selvvalgte samtaler til land via DSC.

Geografisk er masten placeret ved Bregninge på Tåsinge og med antennes placering knap 100 meter over havoverfladen er der gode udstrålingsforhold ud over hele det Sydfynske Øhav.

Den nye VHF-station er etableret i forbindelse med en gennemgribende modernisering af Lyngby Radios øvrige VHF-stationer, som netop afsluttes i disse dage.

Lyngby Radio har dermed igennem de seneste tre år gennemgået en modernisering, der betyder, at alt teknisk udstyr nu kan dateres til senere end oktober 1999.