Nye togproblemer på Østfyn

Togpassagerer mellem Odense og Nyborg må regne med forsinkelser på cirka 10 minutter på grund af signalproblemer på strækningen

Under sporarbejde er et kabel blevet gravet i stykker mellem Ullerslev og Marslev, hvilket har medført problemer med signalerne på strækningen.

DSB har derfor aflyst regionaltogene mellem Odense og Nyborg, mens Intercitytogene ekstraordinært stopper i Langeskov.

Dette for at mindske forsinkelser mest muligt, oplyser DSB.

Togene er generelt 10 - 15 minutter forsinkede i begge retninger.

Banedanmark regnede først med at have repareret skaden omkring klokken 13.00 og i hvert fald inden eftermiddagens myldretid, men det er nu ændret til 15.00-tiden og vil altså påvirke togtrafikken i myldretiden.

Torsdag eftermiddag var der også problemer på Østfyn på grund af en nedrevet køreledning.

Oversigt

    Oversigt