Middelfart Kommune har de seneste fem år haft en procentmæssig større fremgang i folketallet end Odense Kommune.
Det viser et dyk i tallene, som TV 2 Fyn har foretaget i Danmarks Statistiks omfangsrige data.
Tallene viser, at folketallet i Middelfart har sat tempoet i vejret netop de seneste fem år. For ti år siden lå Odense langt foran Middelfart.
Således viser tallene for første kvartal 2011 sammenlignet med samme kvartal i indeværende år, at Odense har haft en vækst på 8,02 procent, mens folketallet i Middelfart i samme periode er vokset med 3,75 procent.
Sammenlignes de to kvartaler for de seneste fem år er procenttallene 2,41 for Odense og 2,62 for Middelfart.
I faktiske tal er der ifølge Danmarks Statistik tale om en fremgang på 1.023 personer i Middelfart, mens der i perioden er kommet 4.946 flere borgere i Odense Kommune.
Middelfart har tre ting
At Middelfart vokser forholdsmæssigt mest, kan der være nogle simple forklaringer på, siger lektor Pia Heike Johansen på Center for Landdistriktsforskning på Syddansk Universitet.
Hun nævner således tre årsager: Middelfart har valgt at orientere sig mod Trekantområdet, kommunen har en god infrastruktur og ligger, måske ikke mindst, naturskønt.
- Man har valgt at udbygge byen i naturskønne områder, samtidig med at det er nemt at komme ud af Middelfart med få minutter til motorvejen og gode togforbindelser, giver Pia Heike Johansen som forklaringer.
Ser man på gennemsnittet for de ti kommuner i det fynske områder, er Middelfart magneten. Folketallet i de ti fynske kommuner er i gennemsnit steget med 1,08 procent.
Sammenligner man folketallet i hele Danmark med Fyn, så siver borgerne væk fra kommuner i det fynske område. I hele Danmark er folketallet nemlig steget med 3,09 procent. Fyn og de to ø-kommuner, Langeland og Ærø, er altså godt to procentpoint bagefter.
- Generelt har Region Syddanmark den laveste andel, der vender tilbage efter uddannelse. De unge kommer altså ikke tilbage igen, og de, der læser på SDU, bosætter sig ikke på Fyn, siger Pia Heike Johansen.
Dog kan man se, at det "kun" er Assens, Nyborg og netop Langeland og Ærø Kommuner, som har tabt borgere de seneste fem år.
Værst er det på Ærø. Her er folketallet i perioden faldet 3,64 procent, mens Langeland har tabt 1,71 procent afg borgerne.
Ærø taber stort
Tager man de tre ø-kommuner Ærø, Fanø og Samsø, som ofte sammenlignes, er der voldsom forskel i folketallet over en tiårig periode fra 2011 til i dag.
Ærø har ifølge Danmarks Statistik tabt 10,55 procent, mens Samsø har tabt 5,23 procent af borgerne. Til gengæld har Fanø oplevet en fremgang på 7,56 procent.
Her forklarer Pia Heike Johansen, at man ikke helt kan sammenligne Fanø og Ærø. Hun kalder Fanø er en forstad til Esbjerg.
- Vil man flytte til Esbjerg, flytter man til Fanø, siger Pia Heike Johansen og tilføjer:
- Der er ti minutter med færge mellem Fanø og Esbjerg, mens det tager en time med færgen til Ærø, så i det her tilfælde er de ikke sammenlignelige.
Ærø og Samsø er i denne sammenhæng mere sammenlignelige, og set med de briller er Ærø ikke sat så forfærdelig meget af.
I antal af borgere er Ærø gået fra 6.663 borgere i 2011 til 5.960 i 2021, mens Samsø er gået fra 3.885 til 3.682. Ærø har således tabt 703 borgere over de ti år, mens Samsø er gået 203 borgere tilbage, og Fanø har oplevet en stigning 243 borgere.
