Nyforlovet Prins Joakim til fest på SDU

Den nyforlovede Prins Joakim kommer til fest på SDU fredag.

På fredag  5. oktober holdes en af årets største fester i den syddanske region, når Syddansk Universitet slår dørene op for sin årsfest.

Blandt gæsterne er den nyforlovede Prins Joachim, videnskabsminister Helge Sander samt en række af regionens politikere, topembedsmænd og erhvervsfolk.

Østeuropas første kvindelige præsident, Vaira Vike-Freiberga, der indtil i sommer stod i spidsen for Letland, vil også være til stede. Hun udnævnes til æresdoktor ved Syddansk Universitet.

Desuden vil tusindvis af studerende, iført gallatøj, strømme til i løbet af aftenen.

Under den officielle del af årsfesten, der finder sted om eftermiddagen, vil der blandt andet være taler af rektor Jens Oddershede, mens festforelæsningen holdes af den internationalt anerkende robotforsker, Henrik Hautop Lund. Han er professor ved Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet på Syddansk Universitet og har specialiseret sig i at udvikle højteknologiske legepladser til børn.

Royal forlovelse

Oversigt

    Oversigt