Nyt it-udvalg vil bringe Fyn i front

-

-

Fyns Amts nye it-udvalg havde torsdag sit første møde. Udvalget er nedsat af amtsrådet og har til formål at bringe Fyns Amt i førertrøjen, når det gælder anvendelse og udnyttelse af it-teknologi.


I første omgang satser udvalget på, at den amtslige administration og politikerne skal øge brugen af it mærkbart. Udvalget skal blandt andet udarbejde indstillinger om amtets brug af web-tv og elektronisk borgerdialog. Senere skal udvalget komme med forslag til, hvordan Fyns Amt kan blive digitaliseret til gavn for fynboerne.


Men på længere sigt vil udvalget også gerne være med til at bringe hele Fyn i front med udnyttelsen af it. Der forelægger dog ingen konkrete forslag til hvordan det skal ske endnu, erkender udvalgets formand Steen Møller(K).

Oversigt

    Oversigt