Ud af de 812 fyrede medarbejdere har 319 fået nyt job. Og det glæder lederen af jobbanken.
- Vi må sige, at det ser godt ud, siger Kim Laursen, der også er tillidsmand på Danish Crown.
Langt de fleste af slagteriarbejderne har fået ansættelse på andre afdelinger af Danish Crown. Det gælder for 266 af medarbejderne.
Resten har fundet job i andre brancher. I øjeblikket får alle medarbejderne udarbejdet handlingsplaner og senere følger en større kampagne for at få de resterende slagteriarbejde i job.