Nyt livsstilsprogram på TV 2/FYN

-

-

\"Tryllespejlet\" er TV 2/Fyns nye livsstilsserie, hvor tre professionelle stylister giver en seer et helt nyt look. Vi har alle stået foran spejlet og ønsket at vi så anderledes ud.

Nogen får gjort noget ved det, men for de fleste bliver det ved tanken og vi fortsætter med den samme frisure og den samme stil år ud og år ind.

Det gør TV 2/Fyn nu noget ved med den nye livsstilsserie \"Tryllespejlet\".

Ligesom damebladenes før/efter-reportager laver vi nu et makeover-program for både mænd og kvinder - et program der tager os med under hele forvandlingen. Hver tirsdag får en heldig fynbo den helt store tur.

Først en tur i frisørstolen, så ansigtspleje og makeup hos kosmetologen og til sidst klæder stylisten på fra top til tå.

Programmerne er optaget på Center for hår og design i Odense og indeholder masser af gode råd og tips til, hvordan man kan blive bedre til at style sig selv.

De tre stylister har alle stor erfaring og programmerne giver et godt indblik i deres håndværk og understreger vigtigheden af at have øje for detaljen.

Så se med, når den generte genvinder selvtilliden, når landmanden bliver til scorekaj og når skolelæreren forvandles til nattens dronning.  
Tryllespejlet hver tirsdag på TV 2/Fyn klokken 19.30

Oversigt

    Oversigt