Nyt rygte om Eriksen

Endnu engang bliver Christian Eriksen sat i forbindelse med den tyske storklub Borussia Dortmund, som skal have kontaktet Ajax.

Ifølge Ekstra Bladet erfarer den hollandske avis, De Telegraaf, at Borussia Dortmund er interesseret i Christian Eriksen og at klubben har forhørt sig i Ajax Amsterdam om danskeren.

Borussia Dortmund er på udkig efter en afløser for dirigenten Mario Götze, som er på vej til ærkerivalen Bayern München.

Ingen i Ajax vil kommentere avisens oplysninger, men cheftræner Frank de Boer siger dog, at Christian Eriksen vil passe godt ind i tysk fodbold.

Christian Eriksen er tidligere blevet rygtet til Liverpool og Manchester United.

Oversigt

    Oversigt