Nyt system forbedrer vagtcentraler

Syddanmark og tre andre regioner er gået sammen om at anskaffe et nyt IT-system til deres vagtcentraler.

Regionerne Syddanmark, Sjælland, Midtjylland og Nordjylland har bestilt en ny IT-løsning, der skal få ambulancerne hurtigere frem og forbedre den behandling, de får.

De fire regioner får fra 2013 mulighed for at hjælpe hinanden med at disponere over køretøjer, og de kan inddrage sundhedsfagligt personale, når en ambulance sendes ud til tilskadekomne.

Løsningen leveres af firmaet Intergraph med IBM og østrigske Frequentis som underleverandører.

Systemet er allerede i funktion på mere end 200 vagtcentraler i Europa og resten af verden og er grundigt gennemprøvet.

Oversigt

    Oversigt