Nytårshærværk koster millioner

En sprængt postkasse eller en stige der forsvinder fra baghaven. Det nogle vil betegne som nytårsløjer koster millioner af kroner for forsikringsselskaberne.

Lavere moral

Nytårsaften er moralen åbenbart lavere hos mange danskere. Hærværk, vi aldrig ville begå til hverdag bliver pludselig legitimt. Når tømmermændene så har lagt sig første dag i det nye år, kan skaderne gøres op.

Vilde fester

Ifølge skadesdirektør Per Haulund fra GF Forsikring koster de såkaldte "nytårsløjer" selskabet to millioner kroner. Det fynske selskab sidder på en markedsandel af danskernes forsikringer på cirka seks procent. Så det er nok ikke skudt ved siden af, hvis et samlet beløb for hele landet ligger mellem 30-35 millioner kroner. Og her er der altså tale om skader, man nærmest ikke har til hverdag.

- Når der er alle de her sammenkomster og fester, så sker der lidt mere og folk bliver lidt vildere, siger Per Haulund

Flere skader

De helt store skader nytårsaften for forsikringsselskaberne er dog stadig, hvis fx en raket antænder et hus eller en uheldig gæst får alvorlige skader af fyrværkeriet. Men de skader indgår ikke i tallet fra GF Forsikring, ligesom erhvervs- og landbrugsforsikringerne kommer oveni regnstykket.

Oversigt

    Oversigt