Nytårstorsk til alle

Vil man have torsk på nytårsbordet behøver man ikke frygte en tom køledisk. Der er torsk nok til alle, lyder det fra fiskehandlerne.

-

Vil man have torsk på nytårsbordet behøver man ikke frygte en tom køledisk. Der er torsk nok til alle, lyder det fra fiskehandlerne.

Men de bliver dyrere end sidste år.

Til Fyens Stiftstidende lørdag forklarer den Odenseanske fiskehandler Hilbert Christiansen, at priserne stiger på grund af små torskekvoter.

Sidste år solgte han  torsk til omkring 60 kroner per kilo. Fredag var prisen oppe på 79 kroner kiloet.

I følge avisen blev der fredag kun landet et ton torsk på Kerteminde Fiskeauktion.

Auktionsmester Kirsten Storm siger, at  nytårstorsken helt sikkert bliver dyrere end sidste år - men at man ikke helt kan regne med priserne endnu, da der både er auktion lørdag og mandag.

Oversigt

    Oversigt