Når man gør omkostningerne ved at holde liv i de 27 mindste danske øer op i kroner og øre og sætter prisseddel på den enkelte øbo, så er det et snævert samfundssyn, der er på spil.
Det mener formanden for Sammenslutningen af Danske Småøer, Dorthe Winther.
Hun mener ikke regnestykket, som Jørgen Møller fra Aalborg Universitet har lavet, er korrekt.
- Det er ikke kun den enkelte øbo, der nyder godt af pengene til de små øer. Øerne er åbne for alle og bruges af mange andre end øboerne, skriver Dorthe Winther i en pressemeddelelse.
Hun peger videre på en faktor, som slet ikke er med i regnestykket:
- Hvad tilfører øerne af ressourcer til samfundet. Hvad betyder de for eksempel for turismen eller for udviklingen af innovative tankegange, skriver Dorthe Winther.
Hun mener, det er urimeligt at stille den slags regnestykker op og spørger: Hvad koster en beboer i de såkaldte ghettoer? Hvad koster en pensionist? Hvad koster en stressramt karriereræser?
- Er det rimeligt at se isoleret på, hvad en befolkningsgruppe koster? Jo, øerne koster penge, men det gør byerne også, skriver hun.