OB-fan for retten i Horsens

Retssagen mod en 19-årig OB-fan begyndte ved Retten i Horsens mandag. Han er tiltalt for med vilje at påkøre seks AC-Horsens fans efter en fodboldkamp på Casa Arena Horsens 2. august.

- Det er det dummeste, der længe er sket, og jeg beklager det meget, sagde den 19-årige mandag formiddag i Retten i Horsens. Det skriver Horsens Folkeblad.

En AC Horsens-fan blev hårdt kvæstet og kastet 15 meter gennem luften. To andre pådrog sig flere brud, og tre fik mindre skader. En sjette fan nåede at springe til siden.

Nægter brutal vold

Den 19-årige er tiltalt for særlig rå og brutal vold og for at udsætte andres liv for fare.

Den 19-årige erkender, at have ramt AC Horsens tilhængerne og derefter køre videre, men han nægter sig skyldig i tiltalen om særlig brutal vold.

Den 19-årige havde i løbet af dagen drukket 11 øl.

Der falder efter planen dom fredag.

Oversigt

    Oversigt