OB har ramt en stime

Fynske OB hænger på i kampen om medaljer i SAS Ligaen efter 2-0-sejr i Randers. Hans Henrik Andreasen blev dobbelt målscorer.

To sejre i træk burde ikke være noget særligt for et hold, der spiller med i kampen om medaljer, men for OB er det faktisk en stime. Onsdag vandt fynboerne i Lyngby, og søndag lykkedes det så for første gang i denne sæson Lars Olsens tropper at følge en sejr op med en ny sejr, da Randers FC blev nedkæmpet 2-0 på Essex Park.

De tre point kom i hus med en solid indsats mod et Randers-hold, der slet ikke er kommet i gang efter vinterpausen, og som aldrig var nogen trussel mod OB. Hans Henrik Andreasen blev matchvinder for odenseanerne med to hovedstødsmål i første halvleg.

Med sejren er OB fortsat godt med i kampen om bronzemedaljer. Fynboerne er nu på tredjepladsen á point med FC Midtjylland, der spiller senere søndag på udebane mod FC København.

Oversigt

    Oversigt