OB henter to anførere til klubben

Fra og med den kommende sæson optræder både Henrik Toft og Andreas Johansson for OB. De var tidligere anførere i henholdsvis HB Køge og AaB.

De kommer ikke til at mangle ledertyper i OB i næste sæson. De fynske DM-sølvvindere har hentet to tidligere anførere til klubben, som begge blev præsenteret torsdag eftermiddag.

Det drejer sig først og fremmest om den svenske midtbanemand Andreas Johansson, der efter tre sæsoner i AaB ikke kunne blive enige med nordjyderne om en forlængelse.

Derudover har OB skrevet kontrakt med Henrik Toft, der sidste år bar anførerbindet i HB Køge. Toft måtte ofte kæmpe alene i sydsjællændernes angreb i den forgange sæson, men han nåede alligevel at score så mange mål, at fynboerne blev interesseret i ham.

Oversigt

    Oversigt