OB ned på fjerdepladsen

OB formåede ikke at vinde over Brøndby trods pokalsejren over FCK i torsdags.

I toppen af ligaen kom OB ned på jorden igen efter holdets pokalsejr tidligere på ugen. Fynboerne tabte ude med 0-1 til Brøndby på et mål af Morten "Duncan" Rasmussen, og dropper dermed ned på ligaens fjerdeplads, da FC Midtjylland på udebane sejrede over Vejle med 2-1. Kristian Bak Nielsen og Danny Olsen scorede for FCM, som nu indtager andenpladsen i tabellen.

Silkeborg blev søndag det første hold, som må pakke SAS Liga-kufferten og tage en tur ned det landets næstbedste fodboldrække i næste sæson. Hjemme på Silkeborg Stadion formåede holdet kun et 1-1-resultat mod FC Nordsjælland. Thomas Raun blev kampens store synder for Silkeborg, da han i anden halvleg brændte et straffespark ved stillingen 1-1. En sejr kunne ellers have holdt Silkeborg kunstigt i live før de sidste to spillerunder.

I Randers slog værterne Horsens med 2-1 i en kamp, der ikke betød noget for nogen af holdene. Viborg og FC København mødes senere søndag, og med en sejr til Viborg rykker Velje også ned.

Oversigt

    Oversigt