To OB profiler klar igen

Når OBs tophold i den bedste danske fodboldrække skal forsvare førstepladsen mod FC Nordsjælland på søndag, så er de to skadede stamspillere Dennis Siim og Søren Berg forhåbentlig klar til at tørne ud igen.

-

Dennis Siim har haft problemer med en forstrækning siden sæsonstart, men han håber at være klar til at indtage en plads i midterforsvaret i stedet for det skadede nyindkøb Jacob Gregersen.

Angriberen Søren Berg har været plaget af en knæskade i hele sæsonoptakten, men også han er fortrøstningsfuld.

\"Det går rigtig fornuftigt, og jeg har trænet med i en uge på fuldt knald. Men jeg kan godt mærke, jeg er tre uger bagud i forhold til de andre. Trods det, har jeg meldt mig klar, for jeg mener godt, at jeg kan sidde på bænken og komme ind og afløse nogen\", siger Søren Berg til OBs hjemmeside.

Oversigt

    Oversigt