OB slår nemt AB og er videre i pokalturneringen

OB var for stor en mundfuld for AB fra 2. division i torsdagens opgør i anden runde i pokalturneringen.

AB fra 2. division mødte overmagten torsdag aften, da OB i Gladsaxe vandt 4-0.
Dermed er OB videre fra anden runde i pokalturneringen i fodbold, som hedder Sydbank Pokalen.

Bashkim Kadrii, der for nylig skiftede til odenseanerne fra FC København, bragte OB foran efter 21 minutter, og Ryan Johnson Laursen gjorde det til 2-0.

Nicklas Helenius øgede til 3-0 før pausen, og så var anden halvleg op ad bakke for hjemmeholdet.
Her var Helenius igen på pletten efter en times spil, da han øgede til slutresultatet 4-0.

Onsdag avancerede superligaholdene AGF, Hobro IF, Esbjerg og Vendsyssel IF også til tredje runde.

AB spiller til daglig i 2. divisions gruppe 2.Her har akademikerne efter seks kampe skrabet otte point sammen på en ottendeplads.

Oversigt

    Oversigt