OB smed sejren væk

Michael Silberbauer reddede tre point til FCK med to scoringer i 2-1-sejr over OB.

-

Michael Silberbauer reddede tre point til FCK med to scoringer i 2-1-sejr over OB. Michael Silberbauer er blevet en stor gevinst for FC København.

Nordjyden scorede to gange - det andet i næstsidste minut - da mestrene søndag aften ude besejrede OB 2-1.

FC København, som ellers var kommet bagud på Mwape Mitis scoring, er nu ni point efter topholdet Brøndby og møder ærkerrivalerne i storkamp næste runde.

AGF skuffede igen tidligere søndag i Superligaen med 0-1-nederlag ude mod oprykkerne fra Randers. Århusianerne har nu tabt to af forårets tre første kampe og står stille på tabellens syvendeplads.

Randers-spilleren Mikkel Rask blev matchvinder to minutter før tid, og hans mål giver oprykkerne tre værdifulde point i nedrykningsstriden. Randers har nu 17 point, ganske som FC Nordsjælland.

Farum-klubben spillede 0-0 i bundkamp med Herfølge, som nu er sidst med 16 point. I Viborg vandt hjemmeholdet 2-1 over AaB, og de grønblusede jyder er på fjerdepladsen.
/ritzau/

Oversigt

    Oversigt