OB-træner: Emil-sagen er ikke slut

OBs Emil Larsen har lagt sig ud med klubbens fans, og nu siger OB's træner, Ove Pedersen, til TV 2 Sporten, at striden ikke er slut.

På spørgsmålet om, der er lagt låg på striden mellem Emil Larsen og OBs fans, siger OB's træner, Ove Pedersen,

- Nej, det er der ikke. Det er stadigvæk Emils støvler, der skal tale. Det hele er startet, fordi formkurven ikke er særlig god, og han ikke har selvtillid, og det skal vi have banket ind i ham.

Da OB søndag vandt 2-1 mod FC Nordsjælland, valgte Emil Larsen, at gå direkte i omklædningsrummet.

- Jeg tager lige en pejling af, hvordan han har det, for jeg kunne se, da jeg satte ham på banen, der var der stærke følelser indblandet, siger Ove Pedersen til TV2 Sporten.

Oversigt

    Oversigt