OB-træner vil afslutte ordentligt

Når OB møder AaB lørdag eftermiddag, er de to holds skæbne afgjort, men for cheftræner Lars Olsen er det ikke en ligegyldig kamp.

Det psykologiske aspekt i at få et godt resultat i sæsonens sidste kamp må ikke undervurderes, og så handler fodbold jo altså om at vinde, siger Lars Olsen:

- Det er jo derfor, vi spiller fodbold. Vi spiller ikke fodbold i Odense for at fejre, at AaB er blevet dansk mester. Vi går på banen med samme indstilling som til alle de andre kampe. Det skal vi gøre - hvis vi ikke gør det, skal vi lære det, for det er en mentalitet, vi skal have med, hver gang vi spiller en fodboldkamp, siger træneren.

AaB har vundet SAS-ligaen 2007/2008, og OB er med stor sandsynlighed på fjerdepladsen, så er der overhovedet noget at spille for?

- Vi vil gerne ødelægge festen lidt for AaB, hvis vi kan komme afsted med det. Vi må vise, at vi er professionelle - også for vores egen skyld. Vi skal vise, at vi kan slutte ordenligt af, så vi kan få et godt afsæt til den kommende sæson, fastslår Lars Olsen.

Truppen, der skal være med til at afslutte ordenligt, består af 17 spillere, hvor tre er ude med skader.

Læs mere på OBs hjemmeside

Oversigt

    Oversigt