OB var bagud - men vandt

OB vandt søndag forårets første hjemmesejr i Superligaen, da bundholdet Vejle på Odense Stadion blev slået med 3-2.

Gæsterne fik ellers en drømmestart og bragte sig foran med 2-0 i løbet af de første otte minutter, men hjemmeholdet kom igen og udlignede til 2-2 inden pausen på mål af Jonas Borring og Srdjan Radonjic.

Umiddelbart efter pausen bragte OB sig i front med 3-2 på et mål af Johan Absalonsen. Det blev også kampens slutresultat.

Sejren kom samtidig med, at OBs anfører Ulrik Laursen i et interview med Fyens Stiftstidende har kritiseret sit eget hjemmepublikum:
- Vi skal hele tiden bevise noget for at få noget igen fra tribunerne. Det er virkelig svært at gøre folk tilfredse i Odense, mener anfører Ulrik Laursen.

Oversigt

    Oversigt