OBs første træning

OBs superligahold trænede mandag for første gang op til den kommende sæson. Og der er nok at arbejde med.

Efter to dårlige sæsoner har OBs superligahold en hel del, der skal rettes op.

Blandt andet kan der ventes udskiftning af spillere for at få det rette hold til den offensive spillestil, træner Troels Bech står for.

Efter udskiftning af sportsdirektør og senest assistenttræner håber Troels Bech, at der fremover bliver mere stabilitet og ro omkring holdet.

- Gennem årene har vi set, at de hold, der får længere tids kontinuitet også er de hold, der får de bedste resultater, siger Troels Bech.

Defensiven har høj prioritet

Troels Bech har holdets forsvar som en høj prioritet:

- I sidste sæson var vi faktisk det fjerdemest scorende hold. Men omvendt lukkede vi for mange mål ind.

Derfor kan det være, at holdet kommer til at spille knap så offensivt den kommende sæson.

Træneren tror på, at holdet nok skal rejse sig og blive et tophold.

- Men efter to tiendepladser er der lang vej op, og vi må erkende, at det tager tid, siger Troels Bech.

Oversigt

    Oversigt