Ødelagte skinner skiftes i Tommerup

Skinner og sveller på en 1400 meter lang strækning bliver i denne weekend skiftet. Banedanmark - det tidligere Banestyrelsen - har siden natten til lørdag arbejdet på sporet ved Tommerup Station. Det var det spor, der blev ødelagt i forbindelse med afsporingen af et IC3-tog for tre uger siden.

-

Skinner og sveller på en 1400 meter lang strækning bliver i denne weekend skiftet. Banedanmark - det tidligere Banestyrelsen - har siden natten til lørdag arbejdet på sporet ved Tommerup Station.

Det var det spor, der blev ødelagt i forbindelse med afsporingen af et IC3-tog for tre uger siden.

Bliver som nyt
- Når vi er færdige her, er det som et nyt spor på Tommerup Station, og så kommer det til at køre fint, siger byggeleder fra Banedanmark, Henrik Bachmann.

Sporarbejdet forventes at være færdig tidligt mandag morgen, så togdriften igen kan blive normal i hverdagene.
Imens arbejdet står på, er det ene spor ved Tommerup Station spærret, og det betyder, at regionaltogene er aflyst mellem Odense og Fredericia.

IC3-togene og Interregionaltogene kører med en lille forsinkelse, fordi de skal sætte farten ned ved sporarbejdet.

Oversigt

    Oversigt