Odense: Anker Boye tromlede frem

Med over 10.000 flere personlige end sidst fik Anker Boye(A) et helt fantastisk valg i Odense. 35.931 stemmer taler sit tydelige sprog: Stor tilfreds med Anker Boye hos odenseanerne. Næsten hver tredje af de afgivne stemmer i Odense faldt på Anker Boye.

-

Med en stemmeprocent på 81,7 har ialt 118.884 stemt.

I 1997 fik Anker Boye 25.693 personlige stemmer.

Venstrepolitikeren Lars. Chr. Lilleholt fik også et flot personligt valg. Med 3273 stemmer fik Lars Chr. Lilleholt faktisk flere stemmer end partiets spidskandidat Jørgen Lund, der fik 3117 stemmer.

Også hos SF var der en pæn overraskelse. Den unge feminist Stina Willumsen fik et kanon-valg med 1020 personlige stemmer. Dermed overhalede hun SF\'s kandidat nummer to på partiets opstillingsliste Thormod Kaae, formand for SF i Odense. Han kom ikke med i det nye byråd. SF\'s spidskandidat Villy Larsen fik 1763 stemmer.

Efter Anker Boye var de konservatives Søren Møller den næstbedst scorende politiker i Odense. Han fik 9603 personlige stemmer.

Og så fik enhedslistens Per Berga Rasmussen 4067 stemmer hvilket rækker til en flot tredjeplads, når man ser på de personlige stemmer. Til gengæld mistede han sin plads i økonomiudvalget, da han står udenfor konstitueringen.

Oversigt

    Oversigt