Odense Bulldogs åd Herlev i pokalfinalen

Favoritterne fra Odense Ishockeyklub sikrede sig i dag klubbens første titel ved at besejre Herlev med 5-2 i pokalfinalen. I modsætning til Herlev var fynboerne skarpe foran mål og udnyttede koldt deres chancer.

-

/ritzau/

\"Forskellen på Herlev og os er stort set bare, at vi scorer på vores chancer\", sagde en glad Lars Oxholm efter pokaltriumfen.

\"Det er dejligt endelig at vinde en titel. Jeg tog til Odense for ni år siden for at være med til at bygge noget op, så den her sejr er en slags milepæl. Men forhåbentlig er det kun den første i en stribe af titler\", sagde Lars Oxholm, der sammen med klubkammeraterne også har kørt sig stilling som favoritter til DM-guldet.

Fynboernes Dimitri Lavrentier blev kampens topscorer med tre fuldtræffere.

Spillerne fra OIK blev søndag aften hyldet på Flakhaven i Odense, og på rådhuset blev de modtaget af borgmester Anker Boye.

Oversigt

    Oversigt