Odense Politi efterforsker to henvendelser

Politiet i Odense har fået to henvendelser om det efterladte drengespædbarn, der blev fundet i buskads i Odense onsdag eftermiddag.

-

Politiet i Odense har fået to henvendelser om det efterladte drengespædbarn, der blev fundet i buskads i Odense onsdag eftermiddag.

Torsdag morgen var moderen til det spædbarn, der blev fundet efterladt i Odense onsdag eftermiddag endnu ikke fundet. Politiet havde fået to henvendelser, den ene virker lovende, men politiet vil gerne høre fra flere, der kan hjælpe i denne sag, siger vicekriminalkommissær Jørgen Andersen.

- Der må være nogen, der har lagt mærke til, hvis én i deres omgangskreds har været gravid og pludselig ikke er det mere, og hvis der ikke er et barn i hjemmet, siger Jørgen Andersen.

Det var to 12-årige drenge, der onsdag eftermiddag fandt det få dage gamle drengebarn efterladt i et buskads. Politiet oplyser, at drengen har det godt.
/ritzau/

Oversigt

    Oversigt