Fra kontanthjælp til job
Den 28. november holder Odense Kommune jobbørs på rådhuset. Her har 22 fynske virksomheder meldt sig for at tilbyde nydanskere læreplads eller et job. Da København holdt jobbørs i august var der 21 virksomheder.
- Det her er et moderne og meget kontant eksempel på, hvordan man bør arbejde med integration i Danmark. Målet er at få flyttet så mange borgere med anden etnisk baggrund fra kontanthjælp til beskæftigelse som overhovedet muligt, siger Jan Boye.
Fire busser
Fire busser vil på tirsdag køre rundt til de mange kommunale projekter, hvor interesserede borger kan blive kørt direkte til rådhuset, så de kan møde de mange virksomheder og forhåbentlig få et job eller en læreplads med hjem i bagagen.
Betingelsen for at en virksomhed kan deltage er, at de garanterer, at de minimum har ét ledigt job til en nydansker.
Blandt de virksomheder, der har meldt sig er blandt andre: Falck, Politiet, Taxa Fyn, Lindø og Adecco.