Odense Teater dropper ARTE

Efter mange års samarbejde med ARTE har Odense Teater besluttet at sige stop. Samarbejdet har på det seneste kostet mange penge, og teatret vil samtidig gøre teatergængerne trygge ved at købe abonnement.

-

Efter mange års samarbejde med ARTE har Odense Teater besluttet at sige stop. Samarbejdet har på det seneste kostet mange penge, og teatret vil samtidig gøre teatergængerne trygge ved at købe abonnement.

Efter at have tabt store summer på nogle Open Air-koncerter, trådte ARTE fornylig i betalingsstandsning og bl.a. en række teatre havde penge i klemme. For Odense Teaters vedkommende handler det om 1,8 millioner kroner.

Derfor har Odense Teater nu stoppet samarbejdet med ARTE, ligesom flere københavnske teatre har gjort.

Teaterdirektør Kasper Wilton oplyser til TV 2/FYN, at Odense Teater fremover selv vil tage sig af abonnementssalget.

Signal til kunderne
ARTE har fået forlænget fristen, inden det bliver erklæret konkurs. ARTE har nemlig en mulighed for redning ved at sælge de 50 procent af BilletNet, som ARTE ejer sammen med Post Danmark.

Når Odense Teater alligevel vælger at opsige samarbejdet, er det for at berolige teatergængerne.

Siden ARTEs økonomiske vanskeligheder kom for dagen, har teatret fået mange henvendelser fra nervøse abonnenter.

Folk er i tvivl om deres penge kan gå tabt, hvis de køber gennem ARTE, hvis ARTE alligevel viser sig at gå konkurs.

Oversigt

    Oversigt