Odenseaner gik amok med pistol

En inkassator, der formodentlig kommer fra Odense, skød og sårede søndag to mænd i Valby ved København.

-

En inkassator, der formodentlig kommer fra Odense, skød og sårede søndag to mænd i Valby ved København.

I følge Ritzaus Bureau stak gerningsmanden af i en hvid Mercedes-Benz 250, der er indregistreret i Odense, og det får Københavns Politi til at arbejde ud fra den teori, at gerningsmanden er fra Odense.

Københavns Politi vil dog ikke bekræfte dette mandag, så længe de arbejder med sagen.
Men begge de sårede mænd er blevet afhørt af politiet.

Ramt fire gange
Ritzaus Bureau skrev søndag, at det var en tvist om en fire år gammel regning på 5.000 kroner, der fik inkassatoren til at affyre ni skud efter de to mænd på hjørnet af Valby Langgade og Gåsebæksvej.

Inkassatoren havde aftalt et møde ved en autoforhandler med en 34-årig mand, der skyldte ham penge, og det udviklede sig til et skænderi.
Derefter begyndte inkassatoren at skyde.
Bilhandleren blev ramt tre til fire gange, mens manden der skyldte penge, slap med et skud i benet.

Gerningsmanden beskrives som mørklødet, cirka 40 år, 180 centimeter høj og almindelig af bygning.
Han var søndag i klædt en grønlig eller brun jakke og bukser i samme farve.

Oversigt

    Oversigt