Odenseaner i livsfare i Italien

En lastbilchauffør fra Odense har været i overhængende livsfare efter et overfald med bedøvende gas på en rasteplads i Trento i Norditalien. Både han og en kollega blev bedøvet med kloroform, og den ene lastbil tømt for 1200 kartoner tyggegummi til en værdi af en kvart million. Det oplyser TV2 Syd.

-

\"Politikerne sover i timen. Nu må sagen bringes op i EU, så de kan se, at det er et alvorligt problem. Vi har jo svært ved at passe vores arbejde. Det er jo også her hjemme i lille Danmark, at de løber med alt muligt, siger chauffør Kaj Drøhse, Ølholm.

Han slap billigt fra gas-overfaldet, fordi han havde sit soltag i lastbilen på klem. Hans kollega, Flemming Birrsdahl, Odense, havde sin kabine hermetisk lukket og blev alvorligere medtaget. Han blev onsdag eftermiddag udskrevet fra Odense Universitetshospital.

De to chauffører kører for HJ Transport i Hårlev på Sjælland. Her har vognmand Henrik Jensen i dag bestilt gasdetektorer til sine 16 vogntog.

\"Ellers bliver næste skridt, at vi skal til våbenhandleren og have en seksløber i bilerne. Og så tror jeg nok, at vi stopper, siger Henrik Jensen til TV2 Lorry.

Ritzaus Bureau

Oversigt

    Oversigt