Mellem 15 og 25 mio. kr i overskud
Den fynske batterivirksomhed Danionics stormer frem, og må nu opjustere forventningerne for 2001. Nye kunder betyder at overskuddet bliver næsten dobbelt så stort som forventet.
I børsprospektet, der lå til grund for børsintroduktionen i januar, kalkulerede Danionics med et overskud på 5-15 mio. kr. Men allerede nu har virksomheden ændret på forventningerne, så overskuddet i 2001 nu forventes at blive på 15-25 mio. kr.
Årsagen til de opskruede forventninger er nye ordrer fra computerproducenten Compaq, der bruger Danionics superflade batterier i deres lomme-pc´ere.
Af årsregnskabet for virksomheden fremgår det, at omsætningen i 2001 bliver omkring ½ mia. kr.