OIK kan sikre tredjepladsen

Når ishockey-mandskabet fra Odense søndag eftermiddag møder AaB i grundspillets sidste kamp, kan de sikre sig tredjepladsen i islagen.

Odense Bulldogs har to point ned til både Nordsjælland og SønderjyskE på de følgende pladser, men alle point tæller, inden mellemspillet skydes i gang.

Aab har mere at kæmpe for, nemlig sjettepladsen, hvor de er to point efter både Hvidøvre og Esbjerg.

Odense har indtil videre en god statistik mod Aab - tre sejre ud af tre mulige.

Kampen skydes i gang kl. 14.30 i Odense Skøjtehal.

Oversigt

    Oversigt